For grænseoverskridende sager om underholdspligt er der fastsat EU-kompetenceregler i forordningen om underholdspligt, mens den lovgivning, der finder anvendelse på sager om underholdspligt, reguleres af Haagerprotokollen om underholdspligt fra 2007. Desuden finder Haagerkonventionen af 2007 om børnebidrag anvendelse i situationer, der vedrører ikke-EU-medlemsstater (såsom Ukraine).
Kompetence
Kompetencen i sager om underholdspligt i EU fastlægges på grundlag af forordningen om underholdspligt. Generelt har kompetencereglerne i forordningen om underholdspligt til formål at beskytte den bidragsberettigedes interesser, idet vedkommende anses for at være en svagere part. I forordningens artikel 3 er det fastsat, at kompetencen normalt kan støttes på enten i) det sædvanlige opholdssted for den person, der er forpligtet til at betale underholdsbidrag, eller den person, der anmoder om underholdsbidrag [1], eller ii) den ret, der har kompetence i spørgsmål vedrørende en persons status (f.eks. fastlæggelse af forældreskab til et barn) eller forældreansvar (f.eks. forældremyndighed over eller samværsret med et barn), hvis sagen vedrørende underholdsbidrag er accessorisk i forhold til førstnævnte sag. Som følge heraf skal enhver anmodning om børnebidrag til et barn, der er fordrevet fra Ukraine, afgøres i den konkrete sag, hvor en domstol i en EU-medlemsstat har international kompetence.
Den praktiske vejledning, som er knyttet til forordningen om underholdspligt, og som er tilgængelig her, kan give en bedre forståelse af, hvordan den skal anvendes.
Haagerkonventionen af 2007 om børnebidrag finder anvendelse på grænseoverskridende sager, der involverer en EU-medlemsstat og et tredjeland, der er kontraherende part i konventionen. Konventionen trådte i kraft med hensyn til Ukraine den 1. november 2013, og alle EU-medlemsstater er kontraherende parter i konventionen (HCCH | #38 - Status table).
Den lovgivning, der finder anvendelse
Den lovgivning, der finder anvendelse på sager om underholdspligt, er reguleret af Haagerprotokollen om underholdspligt fra 2007. Protokollen trådte i kraft med hensyn til Ukraine den 1. december 2022, og den finder anvendelse i alle EU-medlemsstater bortset fra Danmark (HCCH | #39 - Status table) .
Den generelle lovvalgsregel er fastsat i artikel 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at spørgsmålet om underholdspligt reguleres af lovgivningen i den stat, hvor den person, der anmoder om underholdsbidrag, har sædvanlig opholdssted. I artikel 3, stk. 2, præciseres det endvidere, at hvis den pågældende skifter sædvanligt opholdssted, finder lovgivningen i den nye opholdsstat anvendelse fra det øjeblik, hvor skiftet finder sted
Det følger således af artikel 3, at ukrainsk ret finder anvendelse på børn, der fortsat har sædvanligt opholdssted i Ukraine. En anvendelse af artikel 3, stk. 2, forudsætter, at barnets sædvanlige opholdssted ændres.
Anerkendelse og fuldbyrdelse
For så vidt angår anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af retsafgørelser om underholdspligt, der er truffet i Ukraine, er bestemmelserne i Haagerkonventionen af 2007 om børnebidrag relevante. Grundlaget for anerkendelse og fuldbyrdelse findes i konventionens artikel 20.
Haagerkonventionen af 2007 om børnebidrag finder ligeledes anvendelse, når afgørelser truffet af domstole i EU skal anerkendes og fuldbyrdes i Ukraine. Det bemærkes, at hvis der anmodes om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse, der er truffet af en ret i en EU-medlemsstat, i Ukraine, kan en sådan afgørelse ikke anerkendes og fuldbyrdes, hvis retten i domsstaten baserede sin kompetence på et kompetencekriterium, der ikke er opregnet i artikel 20 i Haagerkonventionen af 2007 (f.eks. subsidiær kompetence og forum necessitatis ).
En anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse om underholdspligt kan indgives enten direkte til retten eller de kompetente myndigheder i den anmodede stat eller indirekte via centralmyndigheden i den stat, hvor den person, der anmoder om underholdsbidrag, har bopæl.
Den praktiske vejledning, som er knyttet til forordningen om underholdspligt, og som er tilgængelig her, kan give en bedre forståelse af, hvordan den skal anvendes.
Samarbejde mellem centralmyndighederne
Centralmyndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag på tværs af grænserne. Deres specifikke opgaver er anført i artikel 51 i forordningen om underholdspligt og artikel 6 i Haagerkonventionen af 2007 om børnebidrag.
Centralmyndighederne kan bistå med at indgive anmodninger om anerkendelse, om at opnå en afgørelse om eksigibilitet eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse om underholdspligt samt behandle anmodninger om, at der træffes en ny afgørelse, hvorved en eksisterende afgørelse om underholdspligt ændres. De kan desuden hjælpe med at lokalisere den person, der anmodes om underholdsbidrag fra, og med at indhente relevante oplysninger om denne persons indkomst og økonomiske situation eller yde anden nødvendig bistand inden for deres kompetenceområder.
Den praktiske vejledning, som er knyttet til forordningen om underholdspligt, og som er tilgængelig her, kan give en bedre forståelse af, hvordan den skal anvendes. En vejledning i udfyldelse af ansøgningsformularerne til forordningen om underholdspligt kan findes her.
Kontaktoplysninger for centralmyndighederne kan findes nedenfor:
Hvordan kan Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område (ERN-civil) hjælpe?
ERN-civil yder støtte til gennemførelsen af EU's civilretlige instrumenter i den daglige retslige praksis. Udover centralmyndigheden kan du kontakte ERN-kontaktpunktet i din medlemsstat, hvis du har et specifikt problem i en grænseoverskridende sag. Dit kontaktpunkt kan eksempelvis forhøre sig om den aktuelle status for en anmodning hjælpe med at etablere kontakt mellem to retter eller finde kontaktoplysninger på en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat.
Flere oplysninger om ERN, og hvordan det kan hjælpe.
Hvordan finder jeg mit nationale kontaktpunkt?
Nyttige link
- Oplysninger om ukrainsk lovgivning
- Spørgsmål og svar om ukrainsk underholdspligt (207 Kb)
- Almindelige oplysninger om forordningen om underholdspligt og oplysninger om medlemsstaternes lovgivning
- Praktisk vejledning i anvendelsen af forordningen om underholdspligt og om udfyldelse af formularerne heri
- Forklarende rapport om Haagerkonventionen af 2007 om børnebidrag
- Forklarende rapport om Haagerprotokollen af 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt
- Centralmyndigheder:
[1] For så vidt angår fortolkningen af "sædvanligt opholdssted" i forbindelse med sager om underholdspligt henvises f.eks. til EU-Domstolens dom i sag C-644/20. Yderligere oplysninger findes ligeledes i Praktisk vejledning om anvendelse af forordningen om underholdspligt.